Modric klappet fra banen
Det er ikke hverdagskost, at en Real Madrid-spiller bliver klappet fra banen på udebane, men det skete i Eibar i dag.
Da Zidane med 20 minutter igen valgte at udskifte Luka Modric, rejste hjemmeholdets publikum sig med det samme op og fulgte Luka Modric ud af banen til stående ovationer. Og den kroatiske midtbanespiller viste da også sine kvaliteter og med sit rolige væsen er han da også en af de mest populære Real Madrid-spillere.
I det hele taget var der en behagelig stemning i Eibar op til kampen, hvor de to holds tilhængere uden problemer færdedes blandt hinanden.
