Ophedet San Paolo venter

Der venter Real Madrids spillere en varm velkomst på San Paolo i Napoli i aften.

Spillere og ledere i den syditalienske klub har gjort alt for at animere deres medlevende publikum til at levere en lydkulisse som sjældent set eller hørt og man vil gøre alt for, at denne lydkulisse starter så tidligt som muligt.

Derfor vil portene til det store stadion med plads til 60.000 tilskuere blive åbnet allerede kl. 15.00, altså omkring 6 timer før kampstart.

Real Madrids spillere ankom i går til Napoli og fra truppens tur i Real Madrid-bussen fra lufthavnen til hotellet, fik man et lille varsel om det, som venter på San Paolo i aften, da de blev mødt af pibekoncert og hånlige tilråb fra tusindvis af napolitanere.

Seneste artikler...