Real Madrids defensiv vakler
At Real Madrid indkasserer for mange mål er vist ikke længere nogen hemmelighed.
Men faktisk har Real Madrid det dårligste forsvar i otte år, hvis man alene bedømmer på, hvor mange mål man indkasserer pr. kamp. I denne sæson har man indkasseret 50 mål i de foreløbige 41 kampe og det skal man helt tilbage til Bernd Schusters tid for at finde noget tilsvarende. Dengang indkasserede man 52 må i de første 41 kampe.
Alene i denne sæsons Champions League har man indkasseret 11 mål i de syv spillede kampe og man har ikke prøvet at gå fra banen uden at indkassere mål.
I LaLiga har man indkasseret 26 mål i 25 kampe, mens man i Copa del Rey nåede at indkassere hele 9 mål i de 6 kampe, man fik i turneringen.
Til sammenligning indkasserede Real Madrid kun 27 mål i 41 kampe under José Mourinho, mens Ancelotti måtte se modstanderne score 32 mål i 41 kampe i sæsonen 2012/13.
