Juan Carlos Tauriño er død, 72 år gammel

Den tidligere Real Madrid-spiller, Juan Carlos Touriño, afgik i går ved døden i sit hjemland Argentina efter længere tids sygdom. Han blev 72 år.

Juan Carlos Touriño spillede i Real Madrid fra 1970 til 1976, hvor det i alt blev til 134 kampe og han nåede at vinde 3 spanske mesterskaber og to pokal-titler.

Han blev født i Buenos Aires og indledte sin karriere i Qiulmes og fire år senere skiftede han til Real Madrid og blev på det tidspunkt regnet for den bedste back i argentinsk fodbold.

Grundet dobbelt statsborgerskab blev det til en enkelt landskamp for Spanien i et opgør mod Ungarn i januar 1972, men det blev også den eneste kamp for forsvarsspilleren, som efter opholdet i Real Madrid tog til Independiente i Colombia, inden han vendte hjem til Argentina, hvor han afsluttede sin karriere hos Gimnasia y Esgrima.

Æret være hans minde.

Seneste artikler...