Florentino Perez' tre hovedmål til sommer er....
Florentino Perez har traditionen tro store planer for sommerens transferaktivitet i Real Madrid, og der er tre store mål den forestående sommer.
Således mener Mundo Deportivo at vide, at Florentino Perez allerede er i gang med at planlægge den kommende sæson, og præsidenten skulle angiveligt have tre altoverskyggende mål til sommer, som ifølge Mundo Deportivo er: En målmand, en galáctico og en sportsdirektør.
1. Keylor Navas har angiveligt efterladt stor tvivl hos præsidenten med sine præstationer denne sæson, hvorfor Florentino Perez er fast besluttet på at hente en erstatning ind for costaricaneren. Førsteprioriteten er Manchester Uniteds spanske førstevalg mellem stængerne, David De Gea. Hvis en handel ikke er mulig, har Thibaut Courtois også en stor stjerne hos Real Madrid-præsidenten.
2. Florentino Perez har for vane at hente verdens største stjerner til Real Madrid, og til sommer har præsidenten to nye navne på galáctico-blokken. Den ene er Dybala og den anden er Hazard. Og der spekuleres i, om James eller Isco vil indgå i en handel med en af de to spillere.
3. Den sidste brik i sommerens puslespil skulle angiveligt dreje sig om Sevillas nuværende sportsdirektør, Monchi. En historie madridista.dk berettede om i går. Monchi har kontraktudløb til sommer og Florentino Perez ser ham som fundamental i sit projekt.
Det kan meget vel blive en hektisk sommer i den spanske hovedstad, hvor man som Real Madrid-fan bare må håbe på, at fax-maskinen er i omdrejninger - den kommer utvivlsomt til at arbejde på højtryk.
