Uventet tyrkisk støtte
Real Madrid får nu uventet støtte fra tyrkisk side forud for kampen mod Galatasaray i Champions League.
Støtten kommer fra Besiktas-fans, som allerede i lørdagens hjemmekamp mod Kasimpasa på BJK Inonu Stadi, viste stor sympati for Real Madrid (fordi man selv har stor antipati for Galatasaray) ved at synge støtte-sange og vise bannere med Real Madrids logo.
Målet var at vise, at Real Madrid ikke vil være alene i Istanbul den 9. april, når returkampen skal spilles og flere Besiktas-fans overvejer seriøst at møde op i lufthavnen for at modtage Real Madrids spillere og give dem moralsk opbakning.
