Real Madrid også målfarlige i starten af kampen

Real Madrid er blevet kendt – eller ligefrem berygtet – for at score sine mål i slutfasen af kampen, men faktisk er man også frygtindgydende i starten af kampene.

Således har Zidanes tropper i denne sæson scoret 18 mål i de første 30 minutter og det er mere end nogle af de andre hold i LaLiga, hvor Eibar følger efter med 16 mål og Sevilla og Barcelona har scoret 14 mål inden for den første halve time.

Faktisk er Real Madrid også det hold, som scorer flest mål i første halvleg, idet man har scoret 36 af sine 71 mål i de første 45 minutter og her følger Barcelona efter med 30 mål.

Seneste artikler...