Dommerhjælp i Spanien?

Así Así, gana el Madrid!

Sådan synges der rundt omkring på de spanske stadions, men tager man et kig på fakta, så burde det være om Barcelona, at man sang sådan.

Siden 2004 har der været et markant billede af, at Barcelona slipper billigere i forhold til at blive noteret i dommerens sorte bog. Det viser en spansk undersøgelse.

Siden sæsonen 2004/05 har Real Madrid således modtaget 285 gule kort og 40 røde kort mere end FC Barcelona og i samme periode har Real Madrids modstandere fået 38 røde kort og 160 gule kort færre i kampene mod holdet fra Catalonien end når de har mødt Real Madrid.

Endnu tydeligere bliver det, når man ser på det faktum, at Barcelona siden sæsonen 2004/05 har haft en positiv-saldo på 78 røde kort (altså har modstanderne fået 78 røde kort mere end Barcelona), hvilket svarer til at Barcelona har kunnet spille to sæsoner i træk med en mand i overtal.

Tendensen er klar og den fortsætter: I de seneste 72 kampe har Barcelona fået 26 straffespark, mens man kun har begået et selv, nemlig den 14. februar 2016 mod Guidetti.

Dommerhjælp? Det lader vi jer vurdere.

Seneste artikler...