Raúl vender hjem til topjob i Real Madrid

Raúl vender til sommer tilbage til Real Madrid og det bliver i rollen som rådgiver for Florentino Pérez, at legenden skal slå sine folder i klubben. Det melder flere spanske medier.

 

Raúl har hidtil fungeret som ambassadør for LaLiga i USA, men den post bliver nu skiftet ud for at overtage den rolle, som Zinedine Zidane havde, inden han fik trænerjobbet i januar måned sidste år.

 

Det er 7 år siden, at Raúl forlod Real Madrid med tanken om en dag at vende tilbage til sin klub og efter afstikkere til fodbold i Tyskland, Qatar og USA, hvor han altså senest har fungeret som ambassadør.

 

Raúl har tidligere afvist lignende jobtilbud fra Real Madrid, fordi han ikke følte at tidspunktet var det rigtige, men det er det altså nu og han vil eftersigende være på plads til El Clásico den 23. april, men han starter først i sit rigtige job den 1. juli.

Seneste artikler...