Bekymring over Modric´ niveau
I weekenden blev han kåret til Kampens badebold i referatet her på Madridista.dk og det er en helt uvant situation for Luka Modric, som ellers plejer at ligge i den anden ende af skalaen.
Man skal dog efterhånden et stykke tilbage i tiden for at finde den sidste gode kamp fra kroaten og det bekymrer i Real Madrid op til denne vigtige april måned, for nok kigger man ofte på BBC-trioen, når de besværlige kampe skal vindes, men Luka Modric er mindst lige så vital.
Mod Alavés var det helt skidt og han erobrede slet ingen bolde i den tid, han var på banen, ligesom han også deltog langt mindre i spillet end vanligt og Modric er da også blevet udskiftet i tre af de seneste fire kampe.
Real Madrids muligheder i kampene mod Bayern München, samt El Derbi og El Clásico vil forøges markant, hvis Zidane får genrejst Modric som han var før sin ærgerlige skade for nogle måneder siden, men tiden er knap. Allerede i weekenden venter Atlético Madrid og i næste uge tager man hul på Champions League mod Bayern München.
Kilde: AmorMadrids karakterark
Modric har i indeværende sæson et gennemsnit på 2,88 pr kamp, mens han i det 'vigtige kampe' har et snit på 3,00. I Champions League er snittet helt nede på 2,77.
