Det sagde de efter Leganés-kampen
Madridista.dk har samlet en række udtalelser fra spillere, trænere og ledere efter gårsdagens kamp mellem Leganés og Real Madrid:
Zinedine Zidane:
- Jeg har snakket med James efter kampen. Når man er på banen ønsker man at spille 90 minutter. Nok om det, vi forholder os til kampen og det som er sket, hvilket var rigtig godt. Det er rigtigt, at han ofte bliver skiftet ud. Han er en offensivspiller, som skal arbejde meget. Det sker også for Karim og alle andre oppe foran. Jeg er tilfreds med James og det er klart, at han er skuffet. Men jeg ser på holdets bedste.
Marco Asensio:
- Hvis vi er alle for en, hvis vi alle arbejder, så kan vi nå vores mål. Jeg tænker kun på Real Madrid og er klar til at udnytte muligheden, når man giver mig den. Jeg fortsætter i Real Madrid for at kæmpe om spilletid og træneren ved, at han kan regne med mig. Jeg ved, at Zidane har tillid til mig.
Álvaro Morata:
- Vi har lagt vejen til mesterskabet, men en dårlig weekend kan ødelægge alt. Vi skal fortsætte med at arbejde som nu.
Mateo Kovacic:
- Det var tre meget vigtige points. Vi spillede en god første halvleg, selv om vi indkasserede to mål. Alle vil gerne spille mere. Jeg vil ikke snakke om andre, men jeg har det godt.
Asier Garitano, Leganés-træner:
- Vi havde muligheden for at hente points, men sådan skulle det ikke være. Vi er skuffede. Vi bryder os ikke om at tabe. Vi manglede aggressivitet mod et solidt Real Madrid-hold.
Martín Mantovani, Leganés:
- Det var en skør kamp og et nederlag, som gør ondt, men det er svært at spille mod et stort Real Madrid-hold. I anden halvleg forsøgte vi, men det var en skam med det selvmål. Leganés kæmper altid og forsøger at klare modstanden. Det havde været smukt at udligne.
Nacho:
- Vi kom stærkt ind til kampen, sådan som vi havde snakket om. Men efter at være kommet så hurtigt foran med tre måls forspring, slappede vi af og blev straffet med to scoringer. For os var det vigtigt ikke at indkassere mål. I anden halvleg var vi mere roligt og vi fik tre points med hjem fra en svær bane.
Casemiro:
- Vi kan ikke have denne mangel på koncentration. Men vi fik tre points og har nu en finale mindre.
Emilio Butragueños udtalelser efter kampen:
Om Marco Asensio:
“Han har god spilforståelse, han er udrustet med en god teknik. Han har et stort potentiale og hver gang det kræves, viser han at han er meget god. Han spillede en ekstraordinær kamp, og med sit flotte spil åbnede han kampen. Han forbedrer spillet hver gang han modtager bolden. Han har en stor personlighed. Han har spillet mange kampe i løbet af sæsonen, han er ung og må efterhånden spille mere og mere. Han kan fortsætte i klubben, i hver kamp kan han få flere minutter og det er vi glade for."
Om James’ optræden:
”Som resten af holdet spillede han på et højt niveau, vi var koncentrerede, bortset fra 10-15 minutter, og han gjorde en god indsats. Det er normalt, hvis udskiftningen ikke behagede ham; alle vil spille mere.”
Om rotationerne:
”Vores kalender er frygtelig; vi har en finale hver tredje dag, men vi har en god trup og dette er en fordel for Zidane, og vi fortsætter med at vinde kampene.”
