Atlético Madrid overvejer at indberette Real Madrid til FIFA

Ifølge spansk presse bevarer Atlético Madrid den rolige mine udadtil i forhold til Real Madrids mulige køb af Theo Hernández, men på de indre linjer overvejer man at gå til FIFA for at indberette Real Madrid for ulovligt at forhandle med en af deres spillere.

Reglerne foreskriver nemlig, at man kun må forhandle med en anden spiller, hvis man har fået accept fra klubben, der har kontrakt med ham, med mindre naturligvis at spilleren har kontraktudløb inden for det næste halve år, men det er ikke tilfældet hos Theo.

Det kræver dog, at Atlético Madrid kan bevise, at Real Madrid har forhandlet betingelserne på plads med den franske venstreback, inden man henvender sig til Atlético Madrid for at betale frikøbsklausulen og det kan blive svært nok, selv om Real Madrid har erkendt, at der er tale om en dygtig spiller, men ellers generelt afviser at tale om spillere, som ikke er deres egne.

Seneste artikler...