Det sagde de efter Atlético Madrid-kampen

Helt som vanligt bringer vi her en række af kommentarerne fra spillere, trænere og ledere efter kampen.

Sergio Ramos:

- Sådan er det, men det afhænger stadig af os selv. Det irriterer mig, at de scorer til sidst på en isoleret chance. LaLiga er meget jævnbyrdig og vi skal tro på os selv. Jeg vil ikke hænge nogen ud, men vi skal stå mere sammen.

Marcelo:

- Vi spillede en stor kamp, selv om der manglede lidt koncentration til sidst. Vi skal være tilfredse med vores spil, men ikke resultatet. LaLiga afgøres ikke af El Clásico, for der er mange andre kampe.

Diego Simeone, Atlético Madrid-træner:

- Indtil sidst i kampen havde modstanderen ikke haft nogle store chancer, selv om de dominerede spillet. Vi havde ikke nogle store chancer og vi var på hælene i 20-25 minutter. Herefter gav indskiftningerne os overtag på midtbanen. Det frigav Correa og vi tager herfra med en blandet følelse, for i slutningen af kampen var vi tæt på sejren.

Casemiro:

- Vi spillede en rigtig god kamp mod et rigtig godt hold. De er svære at slå og vi manglede lidt opmærksomhed ved deres mål. LaLiga afgøres ikke mod Barcelona, selv om det er en vigtig kamp.

Zidane:

- Vi spillede en god kamp, men manglede koncentration. Jeg kan ikke sige, at Atlético Madrid spillede en god kamp, selv om vi spillede middelmådigt til sidst. Jeg er lidt skuffet over resultatet.

Keylor Navas:

- Vi fortjente en smule mere, men sådan er fodbold. Vi ønskede at vinde. Det er en del af LaLiga og vi har den samme lyst til at vinde.Holdet arbejdede godt og vi er opmærksomme på det, som vi gjorde godt.

Emilio Butragueño:

- Sådan er disse kampe. Resultatet var ikke fortjent. De har kvalitet og når de spiller som i dag er det svært at holde sig foran, men vi havde klare chancer. Vi kommer godt ind til anden halvleg og dominerer. Indtil fem minutter før tid er vi foran og vi vidste at det ville blive en lige kamp. Den sejr, som Real Madrid fortjente, fik vi ikke hentet hjem.

Griezmann:

- Hellere et points end at tabe. Uanset hvor svært det var at få scoret det mål, så lykkedes det. Vi tror altid på det. Vi er i fysisk god form, hvilket vi viste i dag, hvor vi sluttede bedre af end Real Madrid. Jeg kan ikke fortælle, om jeg ville sige ja eller nej til et bud fra Real Madrid, for så ville jeg være på den. Man ved aldrig hvad der kan ske i fodbold, men jeg ved ikke om et skifte fra Atlético Madrid til Real Madrid ville kunne realiseres. Meget få spillere har gjort det og derfor tror jeg at den mulighed er død.

Seneste artikler...