Pepe: Mourinho ved godt hvad der foregår
Real Madrids portugisiske forsvarer, Pepe, er ikke i tvivl om, at José Mourinho har ret i sin kritik af FIFAs afstemning om Årets træner, som han mistænker for at være manipuleret.
I et interview i den portugisiske trænings-lejr, sagde Pepe:
- Mourinho er fuldt ud klar over hvad der foregår, det er jeg slet ikke i tvivl om.
José Mourinhos udtalelser har vakt både forundring og forargelse i spansk og international fodbold, hvor den tidligere Real Madrid-spiller, Antonio Maceda, kalder ham patetisk, mens Roberto Palomar fra Marca ironisk kalder ham "den mest berøvede i fodboldens historie".
