Isco for fanden!

Ham her var savnet - nu gik alligevel - men det var ikke uden flere optræk til blodstyrtninger og hjertesvigt?

 

I optakten til opgøret på El Molinón lovede vi følgende:

“Vi kan lige så godt advare dig på forhånd - der venter en lang, nervepirrende og øjenrullende lørdag eftermiddag foran flimmerkassen”.

Fortæl os endelig at vi fik ret - for denne lørdag endte præcis med den slags to(rt)ur de Force vi på forhånd havde advaret mod. Ikke mindst fordi Madrid præsterede at få et hold placeret på en sølle 18. plads i La Liga til at ligne et bedre fodboldhold end Bayern München.

For nok stillede Zidane med en ordentlig stribe reserver herunder Coentrão, der var hentet ned fra loftet, og som leverede en acceptabel præstation, men det bør alligevel ikke være en undskyldning for to gange at komme bagud mod et spansk bundhold. Slet ikke når man trods alt starter med både landsholdsspillere og boldbegavelser på banen.

Madrids indsats endte dog som Søren Papes spejlbillede: meget lidt sad som det skulle, og et kig på sagerne var mest af alt til at blive deprimeret over.

Så ved vi godt, at begge Sportings scoringer - først Cops siden Vesgas - begge var aldeles flotte, men det fratager ikke Real Madrid fra alligevel i det mindste at foregive at være et hold, der gerne vil hente et spansk mesterskab.

Hos Madrid var der ellers fra start lagt op til sand dominans med en opstilling, hvor offensive Kovacic var det mest defensive spiller på midtbanen - en uvant rolle som kroaten egentlig slap hæderligt fra, men hvor det også var tydeligt, at nogen bølgebryder: det bliver han aldrig. Men mens Kovacic spillede godt, så gjorde Lucas det absolut modsatte. Den lille vævre kantspiller er ved at udvikle sig til 2017-udgaven af Callejón; en spiller, der så gerne vil slås for klubben, men som i den grad mangler niveauet til en europæisk topklub.

En spiller, som til gengæld har niveauet til en hvilken som helst storklub, er Isco - igen i dag var andaluseren en sand nydelse, 1-1-scoringen var sublim, og i flere situationer var det den 24-årige, der leverede genialiteter, scorede to yderst vigtige mål og pressede de tunge Sporting-spillere ud i nogle benbrækkende stillinger. Hvis det taktiske oplæg former sig rigtigt, så bør Isco være starter, når man får besøg af München på tirsdag.

Zidane gamblede desuden ved at lade Nacho starte inde - forsvarsspilleren var blot et gult kort fra karantæne i El Clásico næste weekend - og med Varane og Pepe ude var det mildest talt risikalt ikke at lade eksempelvis Casemiro spillere i den centrale forsvar ved siden af Ramos. Nu endte det heldigvis godt, men Nacho bragte sig i et par omgange ud i noget, der sagtens kunne have kostet kort af sig.

Med sejren er Real Madrid fint foran FC Barcelona (seks point i alt) inden catalanerne spiller i aften, og ikke mindst El Clásico næste weekend.

Gijon - Madrid 2-3 (1-1)
1-0 Cop (13’), 1-1 Isco (16’), 2-1 Vesga (), 2-2 Morata, 2-3 Isco (90’)

Sporting
Cuellar - Lopez, Amorebieta, Babin, Mere, Castellano - Moi Gomez (69’, Cases), Vesga, Álvarez (90’, Afif), Carmona - Cop (79’, Ndi)

Madrid
Casilla - Coentrão, Ramos, Nacho, Danilo - Kovacic (89’, Casemiro), Isco, James - Asensio, Morata, Lucas (71’, Mariano)

Gule kort: Álvarez, Lillo, Lopez, Cases, Afif (Sporting) Morata (Madrid)

Kampens spiller: Isco. Var med i alt det farlige, der kom fra gæsterne. Og så lige en game-winner i overtiden!
Kampens detalje: Iscos mål. Eller ikke så meget målet, men de driblinger! Hold dog op!
Kampens badebold: Lucas. Det bliver til for lidt.

Kampens samtaleemne
Real Madrid var i den grad på hælene i dagens opgør mod Sporting, og man kan ikke lade være med at tænke, at en stor grund til problemer for madrilenerne skyldtes, at Zidane havde roteret for meget til kampen? For med ni ændringer i forhold til kampen mod Bayern München, så skal det altså være et logisk udfald, at pasningerne ikke sidder, hvor de skal, og når man så samtidig møder et bundhold, der slås for at blive i rækken, så skal det blive besværligt.

Naturligvis er grundlaget for rotationen den vigtige kamp mod Bayern på tirsdag, men spørgsmålet, der trænger sig på, er alligevel: har Zidane været lidt for løssluppen med taktiktavlen, når man på den måde sætter tre sikre point på spil ved at spare så mange profiler?

Nu gik det alligevel - dog med lidt hjælp fra Ramos-time - men det svært at give Zidane kredit for det.

Så igen: Var det klogt at lade så mange stjerner blive både på bænken - og i Madrid?