Neymar misser El Clásico
Der bliver ikke noget El Clásico for Neymar i denne omgang.
Den internationale sportsdomstol, CAS, har bekræftet, at man ikke har modtaget nogen anke fra Barcelona efter at RFEFs appel-komité havde afvist at annullere straffen på tre dages karantæne for den usportslige opførsel, som Neymar lagde for dagen i kampen mod Málaga, hvor han først blev korrekt udvist og efterfølgende svinede kampens fjerdedommer til på vej ud af banen.
Desperationen var så stor i Barcelona, at det en overgang blev overvejet at trække sin anke i så lang tid, at CAS ikke kunne nå at behandle sagen, hvorefter karantænen ville blive sat i bero til efter El Clásico, hvor han så kunne være med.
Med da medlemmerne af CAS i dag mødtes kl. 14.00 kunne man konstatere, at der ikke var kommet en anke fra Barcelona og dermed har man tilsyneladende affundet sig med resultatet.
Neymar afsonede første karantænedag i sidste weekend mod Real Sociedad og skal altså afsone i El Clásico, samt Barcelonas kommende kamp i midtugen.
