Det siger de inden Barcelona-kampen
Sædvanen tro bringer madridista.dk relevante folks udtalelsern op til kampen på selve kampdagen.
Zinedine Zidane, Real Madrid:
- Vi skal spille en stor kamp for at vinde kampen. Vi er vant til denne slags kampe, det er bare endnu en kamp og den er meget vigtig for os. Vi skal spille mod et godt hold, hvorfor det er vigtigt, at vi klar for dommerens første fløjt. Uanset, hvad der sker, så vil kampens udfald ikke afgøre sæsonen. Vi har stadig syv finaler tilbage og kampen i morgen (i dag, red.) er den første af disse, og vi tager én kamp ad gangen - alle kampe er vigtige.
Marcelo, Real Madrid:
- Det er altid en spændende kamp. Alle spillere vil spille, og folk på gaden snakker allerede om kampen flere måneder før den finder sted. Det bliver ikke større. Jeg har allerede spillet flere El Clásicos og bare snakken om kampen, giver mig gåsehud. Det er stort at tænke på, at folk smider, hvad de har i hænderne for at se netop denne kamp - det er en følelse, der ikke kan beskrives. Den skal opleves.
Luka Modric, Real Madrid:
- Det er naturligvis et stort tab for Barcelona, at Neymar ikke er med, men vi fokusere udelukkende på os selv. Liga-titlen er den eneste titel, jeg ikke har vundet med Real Madrid, men jeg tror, at tiden er kommet, hvor det vil ændre sig.
Ruben de la Red, tidligere Real Madrid:
- Med en sejr leverer Real Madrid det endegyldige La Liga-knockout, da seks point vil være næsten umuligt at indhente. Barcelona møder ikke op til denne kamp i deres bedste forfatning, efter de blev slået ud til Juventus, hvor de end ikke formåede at score et eneste mål - det vil sidde i spillerne.
Fernando Morientes, tidligere Real Madrid:
- Nøglen bliver at tage kontrol over kampen og spille med et stærkt offensivt udtryk. Begge holds angribere kan afgøre næsten alle kampe. Hvis Real Madrid er i stand til at vinde kampe, in mente den udsatte kamp, så er de meget tæt på at vinde La Liga.
Hugo Sanchez, tidligere Real Madrid:
- Hvis Real Madrid vinder, kan Barcelona vinke farvel til titlen.
Luis Enrique, Barcelona:
- Det er en kamp, som er speciel på flere parametre, dels qua tidspunktet på sæsonen og dels qua vi spiller mod vores ærkerival og det nuværende førerhold. Der er ingen som helst tvivl om, at det her er en finale for os. Vi må se efter kampen, om kampen om La Liga-titlen er ovre eller ej. Under alle omstændigheder er den ikke tabt før det er matematisk umuligt at vinde titlen.
Vi har tidligere vist, at vi kan vinde på Bernabéu. Vores mål er at være tro mod vores ideer og dominere kampen.
Ivan Rakitic, Barcelona:
- Vi går efter at vinde kampen, for det er det, vi har brug for. Vi tager af sted med selvtillid, for vi har spillet nogle gode kampe der de seneste år og det håber vi også at kunne gøre denne gang. Det er en kamp, hvor vi har brug for de tre point og vi tager til Madrid for at gøre vores bedste. Hvis vi finder vores niveau har vi gode chancer for at vinde kampen. Det kræver hårdt arbejde og kontrol over kampen. Det bliver en god kamp.
