Varane klar til Deportivo-opgør

Med gårsdagens udvisning af Sergio Ramos stødte der nye udfordringer til i forsvaret, hvor Pepe er ude af spillet og Varane først lige er vendt tilbage.

Men den franske forsvarer trænede igen i dag med i fuldt omfang og dermed er han i princippet klar til udekampen mod Deportivo, hvor Real Madrid er tvunget til sejr for at rejse sig fra gårsdagens nederlag.

Varane blev skadet den 2. april i kampen mod Alavés efter kun at have været på banen i 10 minutter og man vurderede dengang, at han ville være ude i 3-4 uger og målet har hele tiden været at få ham klar til Estadio Riazor.

Og Zidane har heller ikke rigtig andre muligheder, med mindre han vil ud i vilde eksperimenter med eksempelvis Casemiro i centerforsvaret og Kovacic på den centrale midtbane.

Seneste artikler...