Mulig James-aftale med Manchester United

Om man har fået nye telefoner i Manchester Uniteds sportslige ledelse og deraf har kodet Florentino Perez ind som hurtigkald melder historien ikke noget om, men et faktum er det, at der i øjeblikket skulle være godt gang i snakken de to klubber imellem.

Øverst på dagsorden står David De Gea’s skifte til Real Madrid, men nu melder Marca, at James måske allerede har indgået en aftale der sender ham den anden vej.

James’ ophold i Real Madrid har været en rutchebanetur og under Zidane er det blevet til flere minutter på bænken end på banen. Den status er colombianeren langt fra tilfreds med og derfor melder sportsavisen, at der via James’ agent Jorge Mendes, som blandt andet også er agent for David De Gea og Jose Mourinho, allerede nu skulle ligge en aftale klar, der sender James mod England og Old Trafford til sommer.

Seneste artikler...