Rygterne omkring Hazard tager til
Man skal ikke være modedesigner for at se, at trøjen og manden passer perfekt sammen. Kilde: Sport; Voetbal International.
Sommeren 2016 bød ikke på de sædvanlige gigantiske transfers, som Real Madrid ellers er blevet synonym for med Florentino Perez som præsident.
Der har dog været rigeligt med rygter om spillere, der implicit eller eksplicit er kædet sammen med Kongeklubben. En af dem er Eden Hazard, der i øjeblikket for anden gang i sin karriere er primus motor for et Chelseahold på vej mod det engelske mesterskab.
Rygterne tager nu egentlig form, da flere medier inden for de seneste 24 timer beretter om, at Hazard givetvis skulle have fortalt sine venner ifølge britiske medier, at hans plan er at drage til Madrid og vinde Guldbolden. Det belgiske magasin ’Sport’ havde således en Hazard klædt i en flot hvid Real Madrid-trøje på forsiden og skriver, at Hazard meget vel kunne blive den næste Galactico anno 2017. Hazard har slutteligt angiveligt sagt i et interview, at han ikke vil snakke om sin kontrakt med Chelsea før efter sæsonen.
2017 er valgår i Real Madrid. Det plejer at betyde, at Perez hoster op med de helt store penge for at vise, at fremtiden er sikret. Er Hazard fremtidens spiller?
