Zidane fastholder filosofi
Real Madrids såkaldte B-hold gjorde det over al forventning i udekampen mod Deportivo og det er ikke første gang i denne sæson, at de leverer overbevisende indsatser, når de kommer i kamp.
Det har naturligvis startet en debat om, hvorvidt indtil flere af dem bør gå direkte ind i startopstillingen på A-holdet, men Zinedine Zidane er tro mod sin filosofi og derfor bliver der ikke ændret på det taktiske oplæg i de kommende kampe, som kommer til at definere sæsonen.
Han vil derfor fortsætte med at have et A- og et B-hold, som hver især skal løse vigtige opgaver og derfor vil han fortsætte den daglige dialog med spillerne for at holde dem skarpe, for der vil blive brug for samtlige spillere i de sidste 5 LaLiga-kampe og forhåbentlig 3 CL-kampe.
Men det er ikke ensbetydende med, at filosofien bliver den samme i den kommende sæson, for selv om Real Madrid af mange regnes for at have den bredeste trup, så er der lagt op til en sommer, hvor der skal handles ind og sælges ud, for at bringe nye impulser til holdet og her kan situationen naturligvis ændre sig for mange spillere.
