Vallejo måske en sæson mere i Bundesligaen
Længe har det lignet, at både Marcos Llorente og Jesús Vallejo skulle vende tilbage til Real Madrid-truppen til den kommende sæson, men nu kan der være ændringer på vej i forhold til sidstnævnte.
Ifølge spansk presse undersøger Real Madrid nemlig muligheden for, at Jesús Vallejo tager en sæson mere i den tyske Bundesliga, fordi det vil være bedst for hans fortsatte udvikling. Her er hans nuværende klub, Eintracht Frankfurt, naturligvis et oplagt valg, men det menes at Wolfsburg også er inde i billedet, selv om de ikke har haft den store lyst til at gøre brug af en anden udlejet Real Madrid-spiller, Borja Mayoral, i denne sæson.
Real Madrid har fortsat store forventninger til det spanske forsvars-talent, som i øjeblikket befinder sig i den spanske hovedstad, hvor han genoptræner i Valdebebas oven på en skade, som holder ham ude i resten af sæsonen.
