Cristiano Ronaldo må afsone karantæne
Cristiano Ronaldo gjorde ikke det store væsen af sig i dagens landskamp mod Israel, men han fik dog en advarsel efter 71 minutters spil.
Det betyder, at han må afsone karantæne i onsdagens udekamp mod Azerbadjan, men han rejser alligevel med den portugisiske trup til udekampen for at støtte holdet.
Og støtte har holdet i høj grad brug for, hvis man skal kvalificere sig til VM i Brasilien. Efter dagens kamp er man på en delt andenplads sammen med Israel, mens Rusland er fire points foran med en kamp mindre.
