Det sagde de efter Granada-kampen, 36. spillerunde

Efter gårsdagens overkommelige sejr på 0-4 mod Granada var der som vanligt kommentarer fra spillere, trænere og andet godtfolk. Madridista.dk bringer et udpluk her:

Álvaro Morata, Real Madrid:

- Jeg spiller mindre end jeg havde forventet, men det er fordi jeg vil spille alle kampe. Når træneren beder mig om at spille, så er jeg klar. Jeg ønsker at spille. Hvem ønsker ikke at spille i Real Madrid? I sidste ende spekulerer folk mere i det end mig. Jeg tænker ikke, at jeg har scoret flere mål end nogen holdkammerater. Jeg tænker på at jeg vil fortsætte med at spille og fortsætte med at score.

Lucas Vázquez, Real Madrid:

- Vi kom med viljen til at hente de tre points og vi er meget glade. Vi drømmer om begge titler, men vi tager en kamp ad gangen. Nu venter returkampen i Champions League og bagefter tre liga-kampe, hvor vi skal bruge tre sejre. Både A- og B-holdet er Real Madrid, vi er gode. Det vigtige er, at uanset hvem der kommer på banen, så gør vedkommende det godt. Det holder os fremme og vinder vi LaLiga, er det vores alles fortjeneste.

Isco, Real Madrid:

- Vi ved, hvad der er på spil, alle ønsker at vinde dette mesterskab. Vi spiller med stor selvtillid og lyst til at hjælpe holdet og man kan kun være tilfreds med kampens forløb. Vi har fortsat tre vigtige kampe og vi skal tage dem en ad gangen. Zidane holder os alle til ilden og det er den store hemmelighed i år.

Zinedine Zidane, Real Madrid:

- Det var en kamp til at holde os i toppen og nu mangler vi tre finaler. Vi kom godt ind i kampen og fik scoret efter to minutter. Vi spillede en fænomenal første halvleg med respekt for modstanderen og vi scorede på vores chancer. Vi skal kun spekulere på os selv og blive ved med at vinde. Nu skal vi tænke på onsdagens kamp, som vil kræve mere af os end i dag og vi er nødt til at lave en perfekt kamp.

Tony Adams, Granada:

- Real Madrid er på et andet niveau, selv om de spillede mere deres reserver, hang vi i tovene. Jeg er skuffet, for vi gjorde det for let for dem. Der mangler to kampe og vi må være professionelle. Det var ikke ideelt, at de scorede så hurtigt, det var afgørende at vi indkasserede mål så hurtigt. Nu må vi kigge fremad og tænke på det hold, som vi skal skabe til den kommende sæson. Vi har begået fejl og vi må skabe et mere erfarent hold.

Mateo Kovacic, Real Madrid:

- Hver modstander giver en svær kamp, men vi kom godt fra start og fik scoret og vi gjorde det rigtig godt i første halvleg. Det er rigtigt, at rytmen faldt lidt i anden halvleg, men vi var fortsat gode og det skal vi fortsætte med at være. Der venter os svære kampe, men vi er rigtig gode. Vi er 24 spillere, som kan spille hver eneste kamp.

Emilio Butragueño, Real Madrid:

- Vi scorede hurtigt to mål og det gav os ro og fremme var vi meget skarpe. I første halvleg var effektivitet meget høj. Onsdagens CL-kamp bliver uden tvivl mere krævende, det bliver en af de vigtigste kampe i sæsonen. Vi kender alle betydningen af denne turnering, det bliver en kamp, hvor hvert minut er afgørende. Brillant er et stort ord at bruge om Zidane, men han styrer truppen rigtig godt, hans måde at træffe beslutninger på indtil nu har været sensationel.

Seneste artikler...