Real Madrid får også læge-dokumenter på Vinicius
Tidligere i dag kom det frem, at Theo Hernández har gennemgået lægetjek i Real Madrid og nu melder man fra Brasilien, at Real Madrid også snart kan forvente at modtage dokumenter på Vinicius.
Den 17-årige brasilianer har gennemgået et lægetjek i hans nuværende klub, Flamengo, og dem har Real Madrid bedt om at få en kopi af, hvilket er blevet accepteret og dermed er parterne kommet et skridt tættere på at nå til enighed om betingelserne for et skifte næste sommer.
Prisen på den unge spiller menes at ligge i omegnen af 40 millioner €.
