Vejleder til Vinicius

Vinicius er det helt store samtale-emne i Brasilien i disse dage på grund af sit snarlige skifte til Real Madrid.

Den snart 17-årige spiller var i går til lægetjek i Flamengo i forbindelse med underskrivelsen af sin første professionelle kontrakt og lægerapporten er efterfølgende sendt til Real Madrid.

Dermed spiller Vinicius i Flamengo i det kommende år, indtil han fylder 18 år og det har været en lang og svær proces at få en aftale i stand med det brasilianske stortalent, fordi Barcelona var langt fremme i forhandlingerne via André Cury, som har tætte forbindelser til agent-firmaet Traffic, som repræsenterer spilleren.

Det er dog lykkedes Real Madrids forhandlere at nå ind til forældrenes hjerte og det skal eftersigende have haft stor indflydelse på Vinicius´ endelige valg, ligesom han er blevet lovet at træde direkte ind i førsteholdstruppen næste år, når han ankommer til den spanske hovedstad.

Der er dog ingen tvivl om, at Real Madrid har taget en chance med så ung en spiller og en købspris på 40 millioner € og derfor vil man også sende en vejleder til Brasilien, som kan hjælpe Vinicius med at forberede sig på det kulturchok, som venter når han træder ind på scenen i verdens mægtigste klub.

Seneste artikler...