Pepe kan være på vej til PSG

Pepes videre fodboldskæbne ser ud til at være rykket et skridt nærmere. Således melder radioprogrammet El Larguero, at den 34-årige portugisiske stoppe skulle have mere end én fod indenfor hos Unai Emery’s PSG-mandskab.

Pepe der tidligere havde tilbud fra så forskellige destinationer som Kina og Tyrkiet, skulle nu have besluttet sig for at fortsætte karrieren på et hold med store europæiske ambitioner.

Udover PSG har også Manchester City været på banen med et fristende tilbud, men Pepe skulle nu have valgt Paris som sin næste fodbolddestination. Blandt andet også for at sikre sig en plads på Portugals VM-hold næste sommer.

PSG har tidligere haft snøren ude efter Pepe. I 2012 hvor Ancelottis projekt stod for døren, lurede PSG på at snuppe Pepe i efterdønningerne af Mourinho’s exit. Florentino Perez var dog ikke interesseret i bud under 30 millioner euro og derfor blev der takket pænt nej til PSG’s check på 25 millioner.

Seneste artikler...