Fremtiden tegner lys

Real Madrid har en klar strategi i disse år, når det kommer til køb af spillere.

I de tre seneste sæsoner har man således hentet 13 spillere med en gennemsnits-alder på 21 år og dermed er man i høj grad i gang med at skabe et fundament til fremtiden, men også spillere som med det samme kan gå ind og gøre en forskel på holdet.

Det gjorde man eksempelvis med James (købt som 23-årig) og Mateo Kovacic (købt som 21-årig), men også Danilo (23 år), Morata (23 år) og Kroos (24 år), mens Asensio blev indkøbt med udvikling for øje og han er allerede nu en vigtig spiller i truppen.

Til den kommende sæson ventes det, at lejesvendene Marcos Llorente (22 år) og Jesús Vallejo (19 år) indlemmes i truppen og det samme gør sig gældende for Theo Hernández (19 år), mens Kylian Mbappé (18 år) også bliver nævnt oftere og oftere.

Real Madrids nuværende gennemsnits-alder er 26,7 år, men den vil falde i den kommende sæson med tilgangen af de 3 (måske 4) ovenstående spillere, mens man på målmandsposten overvejer at udskifte 30-årige Keylor Navas med enten 24-årige Thibaut Courtois eller 26-årige David De Gea.

Lidt længere ude i fremtiden står nye unge folk klar, som for eksempel 18-årige Vinicius (hvis kontrakten som ventet underskrives), Federico Valverde (18), Sergio Díaz (18) eller Augusto, som også ankommer til Madrid, når han fylder 18 inden for de næste måneder. Og så er norske Martin Ødegaard (17 år) fortsat ikke afskrevet.

Herunder ser I en liste over de 13 spillere, som er hentet i de seneste 3 sæsoner med deres alder på købs-tidspunktet. Det er værd at bemærke alderen for Keylor Navas og Kiko Casilla, som trækker alders-snittet voldsomt op, mens Lucas Silva sandsynligvis aldrig vender tilbage til Real Madrid igen.

2017-18
Theo 19

2016-17
Morata 23

2015-16
Casilla 28
Lucas Vázquez 24
Danilo 23
Kovacic 21
Asensio 19
Vallejo 18

2014-15
Keylor 27
Kroos 24
James 23
Lucas Silva 21
Odegaard 16

Seneste artikler...