Celta svækket til Real Madrid-opgør

Celta bliver en smule svækket til den udsatte kamp mod Real Madrid. Her må træner Eduardo Berrizzo nemlig se med fra lægterne.

I weekendens kamp mod Málaga blev han nemlig udvist for at træde ud af det tekniske felt og overfuse Recio, hvilket man har takseret til to spilledages karantæne. I det hele taget bliver der slået hårdt ned på ordbrug, for Diego Godín kan nemlig have spillet sin sidste kamp i aften, idet han har fået tre spilledages karantæne for at fortælle dommerne, at ”I er meget dårlige”.

Men den argentinske træner er altså henvist til tilskuerpladserne til weekendens udekamp mod Alavés og den udsatte hjemmekamp mod Real Madrid, som spilles om en uge. Han er derfor først tilbage til den sidste hjemmekamp mod Real Sociedad.

Seneste artikler...