Pepe meldes tæt på Inter
Han har været på vej til Kina. Til engelsk fodbold og til Paris SG.
Men nu peger pilen mod Italien for Pepe, som mere og mere ligner en spiller, som må nøjes med 10 år i Real Madrids smukke spilledragt.
Italiensk presse beretter i hvert fald, at den stærke portugisiske forsvarer nu er snublende tæt på et skifte til Inter, idet man har tilbudt ham et projekt, som er tilfredsstillende både økonomisk og sportsligt ud fra den betragtning, at han gerne vil med til VM i Rusland næste sommer.
Pepe får dog ikke lejlighed til at sige farvel til Estadio Santiago Bernabéu i sæsonens sidste hjemmekamp i morgen, for portugiseren bliver sparet af Zinedine Zidane, som ikke mener at han er klar til at spille.
