Pepe hyldet på lægterne

Udover en særdeles vigtig 4-1 sejr over Sevilla i går på Bernabeu, var det også den store afskedsceremoni der var gang i.

Således klappede James sandsynligvis for sidste gang ud til publikum i den spanske hovedstad, da han blev udskiftet kort inde i anden halvleg, mens spansk presse også spekulerer i et Morata-exit efter han nægtede at give hånd til Zidane.

En der også med overvejende sandsynlighed er fortid på Bernabeu er Pepe, der på grund af sin skade ikke kunne være med i gårsdagens kamp.

Alligevel fik portugiseren også et tak for indsatsen med på vejen, dog af den mere indirekte slags. Således havde peña Ramon Mendoza valgt at hænge Pepes navn på peñaens banner som en hyldest til den portugisiske forsvarer.

Præsidenten for peña Ramon Mendoza, Efigenio Albadalejo, er nære venner med Pepe og banneret var hans personlige farvel og tak for ti gode år i Real Madrid trøjen.

Pepe forventes at fortsætte karrieren i Milano, hvor Inter skulle have sikret sig portugiserens underskrift.

Seneste artikler...