Stadion-modernisering igangsættes til efteråret
Moderniseringen af Estadio Santiago Bernabéu går efter al sandsynlighed i gang efter sommeren.
Real Madrid har endnu ikke fået den endelige godkendelse til at igangsætte projektet, men den menes at komme i juni måned og dermed kan projektet igangsættes i løbet af september måned og her vil man forsøge at få det hele til at forløbe så gnidningsløst som muligt, både over for klubbens medlemmer, men så sandelig også over for naboerne til Estadio Santiago Bernabéu, som ikke kan undgå at blive berørt af det store projekt.
Det er ikke kun udvendigt, at Estadio Santiago Bernabéu gennemgår en stor forvandling. Også indvendig vil det blive helt nyt og det får betydning for dem, der har private loger på stadion, idet disse vil blive en del af de nye tribuner og der vil så blive opført nye private loger andetsteds på stadion.
