Monchi vil lokke Kovacic til Roma
Tidligere på sæsonen var der vedvarende og stærke forlydender om, at Sevillas tidligere sportsdirektør ville blive hentet til Real Madrid. Sådan gik det som bekendt ikke og Monchi valgte i stedet den italienske hovedstad og Roma som sin næste arbejdsgiver.
Nu er Monchi så for alvor trukket i arbejdstøjet og en af nøglerne til hans romerske fodboldprojekt bliver en stærk midtbane. Derfor melder det italienske medie Calciomercato.it nu, at efter at have sørget for Spaletti som fortsat træner, så er næste mål for Monchi og Roma at sikre sig Kovacic fra Real Madrid.
Monchi har udset sig Kovacic som omdrejningspunkt på det fremtidige Roma hold. Samtidig gør det forhold, at kroaten kender Serie A særdeles godt fra sin tid i Inter, samt at han ikke er i spil til Zidanes idealopstilling, at hverken spilleren selv eller hans nærmeste rådgivere har set med negative øjne på henvendelsen.
