Higuaín kan sætte rekord for Argentina
Gonzalo Higuaín er på vej til at sætte en bemærkelsesværdig rekord for Argentina.
Angriberen scorede to mål i fredagens sejr over Venezuela og det bringer ham op på ni mål i kvalifikationen og det har ingen opnået siden 2002, hvor Hernán Crespo nåede samme antal. Higuaín kan dog nå forbi Crespo, hvis han bare scorer et mål i de resterende seks runder og det vil gøre ham til den mest scorende kvalifikations-spiller i Argentina.
Han misser dog første mulighed, når Argentina møder Bolivia, for her sidder han ude med karantæne.
