Dani Carvajal bliver klar til CL-finale
Gode nyheder for Zinedine Zidane og Real Madrid.
Dani Carvajal er på vej tilbage i fuldt firspring og alt peger nu i retning af, at han bliver fuldstændig klar til Champions League-finalen, som spilles den 3. juni i Cardiff.
Den spanske højreback var i tirsdags til kontrol i Valdebebas og her konstaterede man, at han er på rette vej i sin genoptræning og at kun et pludseligt tilbagefald kan forhindre ham i at være til disposition til den sidste store finale i denne sæson.
Dani Carvajal blev skadet i første CL-semifinalekamp mod Atlético Madrid og blev i pausen afløst af Nacho og efterfølgende kunne man konstatere, at han ville være ude af resten af sæsonens kampe, bortset fra en lille mulighed for at være med i en CL-finale og det ser altså nu ud til at lykkes for den stærke spanier.
