Theo og Llorente slap godt fra Copa del Rey-finale

Real Madrid var ikke deltager i lørdagens Copa del Rey-finale, som blev spillet på Estadio Vicente Calderón.

Alligevel havde man store interesser i opgøret, idet både Marcos Llorente og Theo Hernández, var aktører hos Alavés og da de begge forventes at være i Real Madrid-truppen til den kommende sæson var det oplagt at tage dem i øjesyn i en finale-kamp.

Theo Hernández, som man menes at købe fri af sin kontrakt med Atlético Madrid, blev enlig målscorer for Alavés, da han scorede på direkte frispark og udlignede til 1-1. Han fik 79 minutter på banen og lavede 7 gode afleveringer ud af 11 mulige, men mistede 7 bolde og erobrede to.

Marcos Llorente vender retur til Real Madrid efter sit lejeophold og han erobrede 14 bolde i kampen, hvilket gør ham til en af de bedste. Samtidig lavede han 29 vellykkede afleveringer ud af 39 og selv om det ikke er nær så godt, som han plejer at gøre det, så høster han alligevel anerkendelse.

De to spillere har været nøglefigurer hos et Alavés-mandskab, som har gjort det særdeles godt i denne sæson og kun målmand Pacheco har spillet mere end de to –måske- kommende Real Madrid-spillere.

Seneste artikler...