Zidane og Florentino Pérez kæmper for Morata

Ifølge spansk presse har Real Madrid ikke tænkt sig at opgive kampen om at overbevise Álvaro Morata om det fornuftige i at blive hos de nykårede spanske mestre.

I hovedstaden er man nemlig fuldt ud bevidste om vanskeligheden i at finde en angriber, som kan levere på spanierens niveau i en situation, hvor han ikke er absolut førstevalg. I denne sæson har Morata således scoret 20 mål i 42 kampe og den spanske landsholds-angriber kan da også se tilbage på en sæson, hvor han med sine vigtige scoringer har spillet en væsentlig rolle i Real Madrids fuldt fortjente mesterskab.

Álvaro Moratas niveau er blevet opdaget hos flere af de større klubber i Europa og de står klar med lukrative løntilbud og fast spilletid, mens også Real Madrid kan vente at blive forgyldt af et eventuelt salg, men i den spanske hovedstad er man altså mest indstillet på at takke nej til pengene og ja til Morata, som dog forventes selv at træffe afgørelse om sin fremtid efter CL-finalen på lørdag.

Seneste artikler...