Småt og godt inden finalen

Der er både små og store finurlige statistikker at finde inden årets vigtigste aften.

Kampen mellem Kongeklubben og Den gamle dame er det næstmest frekvente møde i den fineste europæiske turnerings historie (18). Den mest frekvente er selvfølgelig Real Madrid – Bayern München (24).

At man kan forvente en tæt kamp i aften understreges ved, at de 18 opgør er fordelt lige mellem de to klubber. 8 sejre til Real Madrid, 8 til Juventus og to uafgjorte.

Erfaringen med at vinde turneringen er dog anderledes fordelt. Hvor Real Madrid i 14 finaler har vundet 11 af dem, har Juventus kun formået at vinde 2 i 8 forsøg.

Siden det nyeste UEFA Champions League-formats indførelse er Real Madrid også et af de eneste hold med en sejrsprocent på 100 i finaler. De andre er dog kun éngangsfinalister (Marseille, Porto og Inter).

Juventus er dog det eneste hold i turneringen, der er ubesejrede. 9 sejre og 3 uafgjorte har ført dem fortjent til Cardiff. Real Madrid var i lang tid også ubesejrede, indtil man lod sig besejre på Vincente Calderon. Klubben har dermed 8 sejre, 3 uafgjorte og ét nederlag.

Real Madrid behøver blot et enkelt mål i aften for at blive det første hold til at have scoret 500 mål fra gruppespillet til finalen i UEFA Champions League.

Buffon er en respekteret herre i målet. Det er han mest af alt, fordi han med sine 39 år og 4 måneder er den næstældste spiller nogensinde til at spille en finale i den fineste europæiske turnering efter Edwin Van Der Saar (40år og 6måneder). I 107 kampe har han formået at holde 47 clean sheets.

Dani Alves er med sine klubpræstationer i Catalonien og i Torino den full-back med flest mål (10) og assists (25) siden sin debut i 07/08-sæsonen.

Ronaldo har med 10 mål i turneringen denne sæson nået tocifrede målantal i 6 sæsoner i træk. Kun Messi og Van Nistelrooy har formået at gøre det i mere end to sæsoner i træk. Scorer Ronaldo bliver han enten topscorer eller delt topscorer for 5. sæson i træk. Det har ingen gjort før.

Scorer Ramos eller Ronaldo kan de blive de første spillere til at score i tre forskellige Champions League-finaler. De scorede begge i 2014.

Mens Ronaldo er den spiller af de to hold, der i alt har løbet flest kilometer i årets CHL (114), så er Sandro den spiller med flest kilometer pr kamp (10,9). Carvajal er Real Madrid mest løbevillige mand med 10,2 pr kamp.

Zinedine kan blive den første træner, Ramos den første kaptajn og Real Madrid det første hold til at vinde Champions League to sæsoner i træk siden formatskiftet i 1992.

Seneste artikler...