Reaktioner fra international presse
Real Madrid stod i går for en overvældende magtdemonstration, da man i anden halvleg kørte Juventus på røv og albuer ud af Millenium Stadium i Cardiff. Før finalen havde Juventus kun indkasseret 3 mål i 12 kampe, men den fine statistik blev der ændret godt og grundigt på med nederlaget på 4-1.
I dag svømmer europæisk presse over af beundring over dette Real Madrid-hold, som har vundet 3 CL-finaler på 4 år og begejstringen er så stor, at selv pressen i Catalonien lader sig rive med. Vi bringer et udsnit af overskrifterne her:
La Gazzetta dello Sport: Meget lidt Juventus, Real Madrid-triumf. Champions til Zidane og CR7.
Tuttosport: Overvældende Real Madrid. Juventus forsvandt i anden halvleg og fastholder deres ulykke.
L´Equipe: TIL HISTORIEBØGERNE.
The Sun: Cristiano triumferer i Wales.
Olé (Argentina): Den største mester.
ESPN: Verden ligger for Real Madrids fødder.
A Bola: Ronaldo og Real Madrid skriver historie mod Juventus.
Sport: Real Madrid vinder sin 12. CL-titel.
- Her overgiver man sig til Cristiano Ronaldo og skriver, at han lukkede munden på sine kritikere. MVP i finalen og storfavorit til Guldbolden.
Mundo Deportivo: Real Madrid vinder La Duodécima på Knock-out.
El País: Real Madrid træder ind i en ny guld-alder.
Marca: Legenden i Champions League.
AS: 12 gange legende.
La Vanguardia: Real Madrid fastholder sin europæiske dominans.
El Periódico de Catalunya: Et fremragende Real Madrid-hold nedlagde Juventus og løftede La Duodécima.
Il Corriere dello Sport: Juventus nedlagt i Cardiff, Zidane løfter nr. 12.
Bild: I al evighed. Cristiano Ronaldo har sin femte Guldbold i hænderne.
The Guardian: Cristiano førte Real Madrid til sin 12. europæiske titel.
