Det sagde de efter Champions League-finalen
Real Madrid-spillerne, træneren og præsidenten var euforiske efter den historiske Champions League-triumf mod Juventus lørdag aften. Her bringer madridista.dk de vigtigste pointer fra førnævnte og et par reaktioner fra de tabende finalister, Juventus.
Florentino Perez:
- Jeg synes, at dette er et godt projekt: Vi har verdens bedste spillere og masser af ungdom. Dette år er et resultat af denne politik. Når stjernerne ikke spillede, gjorde de unge og de leverede varen. Det er Zidanes fortjeneste. Han gør det fremragende som træner, ligesom han var fremragende som spiller. Vi kan kun takke ham.
- Zidane vil forblive Real Madrid-træner. Det havde han også været uden sejren. Han har været ved roret i 17 måneder, hvilket har resulteret i to Champions League-titler, La Liga, den europæiske Super Cup, VM for klubhold og jeg tror ikke, at det har været gentaget inden for så kort en periode. Hatten af for Zidane.
- Hvad skal jeg næsten sige om Ronaldo? Jeg er overbevist om, at han vinder sin femte Ballon d'Or. Der ikke nogen, der fortjener det mere end ham. Han har haft en spektakulær sæson.
Zinedine Zidane:
- Ingen før os har vundet to Champions League-finaler i streg. Det er rimeligt at sige, at det er en historisk dag for Real Madrid, for mig, for spillerne, for vores famileer..... men på en og samme tid ved vi også, at næste sæson bliver vanskeligere og vi kommer på hårdt arbejde. Vi er et rigtig godt hold og vi fortjente at vinde La Liga og Champions League - det har ikke været nemt.
- Truppen oser af talent, men i sidste ende er dette resultatet af hårdt arbejde. Det var nøglen. Når man indser, at hårdt arbejde betaler sig, kan man indfri sine mål. Jeg er meget stolt af hele holdet. Alle har virkelig bidraget til denne sæson. Det har været vitalt for vores succes i år.
- Det var en jævnbyrdig første halvleg. Juventus startede bedst og vi havde ikke megen boldbesidelse. Anden halvleg var meget bedre. Jeg fortalte bare mine spillere, at de skulle fortsætte med at bygge på, men presse mere på og spille med større bredde. Det var også vigtigt, at vi spillede vores eget spil, fordi vi ved, hvordan fodbold skal spilles. At score fire mål mod Juventus er bestemt ikke nemt.
Cristiano Ronaldo:
- Det var en jævnbyrdig kamp. Juventus startede kamp godt og spillede en god første halvleg, hvor de skabte flere chancer. Men i anden halvleg imponerede Real Madrid. Vores midtbanespillere spillede godt, defensiven var på toppen og målene kom nærmest af sig selv, da vi dominerede kampen. Det er måske den bedste anden halvleg, som Real Madrid har spillet hele sæsonen.
- Det har været en mindeværdig sæson. Vi har vundet ligaen og Champions League, og vi har et fantastisk hold. Holdet har været enestående, lige så på et individuelt plan. Jeg har arbejdet på at være i god form på dette tidspunkt af sæsonen og jeg har scoret nogle vigtige mål. Jeg er begejstret og meget glad.
Gareth Bale:
- Dette er et fantastisk stadion og byen har leveret varen. Jeg har haft en svær sæson, men jeg har arbejdet hårdt og dette er belønningen. Vi har skrevet historie, og jeg er begejstret over at have vundet La Duodécima. Vi vidste på forhånd, at det ville blive en svær kamp og jeg synes, at vi spillede med større selvtillid efter pausen.
Sergio Ramos:
- Vi havde inden kampen en mulighed for at skrive historie og vi gik ind til kamp fast besluttet på at levere en god kamp fra start til slut. Det var en meget komplet præstation, vi leverede. Vi er fortjente Champions League-vindere. Holdet var meget fokuserede og nu skal vi nyde dette specielle øjeblik.
- Nøglen til succes? At være en enhed og arbejde mod ensartede mål. Vi har en fantastisk trup, og en stor træner i Zidane. At vinde tre Champions League-finaler på fire år er ubeskriveligt.
Casemiro:
- Det var en ret svær kamp, for de (Juventus, red.) spillede godt. De har dygtige spillere, spiller god fodbold, men vi kendte til deres kvalitet. Vi led i de indledende ti minutter af kampen, men vi sluttede kampen godt af. Vi havde kvaliteten til at spille bedre og anden halvleg var perfekt. Vi skal takke alle for denne sejr.
Karim Benzema:
- Det er fantastisk. Vi har et fremragende hold. Jeg vil fortsætte ad denne sti og vinde flere trofæer. Jeg lever for øjeblikke som dette i fodbold. Mere vil have mere, men lige nu er jeg begejstret og jeg vil bare nyde det.
Marcelo:
- Vi opnåede en historisk milepæl i dag; to Champions League-triumfer i streg og den tredje på fire år. Vi definerer en æra i Real Madrids historie og nu skal vi nyde sejren og fejre den med fansene. Vi arbejder hårdt hver dag og vi har spillet en stor sæson. Vi mødte op til kampen i fysisk god form og vi var set over hele kampen det bedste hold. Sejren afspejler sæsonen.
Isco:
- Ingen andre hold har vundet Champions League to gange i streg. Vi har et hold, som andre kun kan drømme om og vi fortjente sejren. Vi spillede mod et sensationelt hold og i anden halvleg var I vidende til det bedste Real Madrid-hold i hele sæsonen. Der intet bedre sted at spille fodbold end her i Real Madrid.
Dani Carvajal:
- Jeg spillede denne kamp i en rimelig fin form og jeg udførte mit arbejde for holdet fornuftigt. Alle Real Madrid-fans er fyldt med glæde og det er det, vi ønskede. Vi har en fremragende trup, som er motiverede og hårdtarbejdende. Jeg håber, at vi kan bibeholde momentum i mange år frem. Nu skal vi nyde sejren.
Alvaro Morata:
- At komme tilbage til Real Madrid og vinde Champions League er fantastisk. Jeg er glad her, og det er en drøm for mig at repræsentere denne klub. Jeg har nu vundet Champions League to gange. Jeg er lykkelig.
- Jeg ville være skør, hvis jeg ikke ønskede at blive i Real Madrid. Min plan er at blive, men jeg vil gerne spille en vigtigere rolle for mit hold, da der er VM næste år.
Marco Asensio:
- Vi spillede en stor anden halvleg. I dag er en historisk dag for Real Madrid. Jeg er meget glad for at have scoret, og nu er tiden inde til at nyde denne stund. I pausen snakkede vi om, hvad vi skulle forbedre, hvilket vi udtrykte på banen efterfølgende.
Keylor Navas:
- At vinde to Champions League-finaler i streg er meget svært og vi er naturligvis glade for at have opnået det. Vi skal altid være tændte og i dag vidste vi, hvad der var på spil. Vi har arbejdet hårdt hele sæsonen for dette øjeblik. Vi er alle glade for at have vundet endnu en titel og denne vil vi dedikere til fansene.
Raphael Varane:
- Det har været en fremragende sæson og nu skal vi nyde det med vores familier og fansene. Dette er en fantastisk gruppe af spillere og vi fortsætter med at tro på vores styrker - vi kender ikke vores grænse.
Lucas Vazquez:
- Zidane fortalte mig, at han var ked af det. Det var en svær beslutning (at udelade mig, red.). Jeg har ikke beklaget mig, da min opgave altid er at hjælpe til i holdets interesse. Vi står sammen som hold, og vi er glade for at have vundet The Double.
Massimiliano Allegri:
- Real Madrid forsvarede sig godt, men spillede også god offensiv fodbold, hvilket ikke gjorde det nemt for os. Vi skal lære af denne slags kampe. Vores første halvleg var ekstraordinær. Det var en skidt aften for os. Vi indkasserede fire mål, men jeg har intet at klandre mine spillere.
- For at slå Real Madrid, er man nødt til at spille komplet, som vi gjorde i første halvleg, en hel kamp og have de små marginaler med sig. 2-1 scoringen knækkede os definitivt.
Gianluigi Buffon:
- Det er en stor skuffelse. Vi troede på, at vi havde en reel chance for at vinde denne finale. Vi spillede en stor første halvleg og havde Real Madrid ude i tovene, men for at vinde denne slags kampe, er man nødt til at være stærkere i modgang.
- Real Madrid viste deres erfaring og klasse i anden halvleg og de er fortjente vindere.
