Radio Montecarlo: Real Madrid vil byde 135 millioner € på Mbappé

Real Madrid er i fuld gang med at forme truppen til den kommende sæson og meget tyder på, at man er særdeles opsatte på at Monacos komet-angreb, Kylian Mbappé, skal være en del af holdet.

Ifølge Radio Montecarlo kan Monaco forvente et bud fra Real Madrid på intet mindre end 135 millioner €, hvilket vil gøre den 18-årige spiller til verdens dyreste, men selvsamme radio mener også at vide, at Mbappé er indstillet på at blive en sæson mere i Monaco for at være sikker på at få en plads i den franske VM-trup til mesterskaberne i Rusland næste sommer.

Monaco forbereder da også en kontraktforlængelse til den yderst talentfulde spiller, som samtidig virker helt unaturligt moden i forhold til hans unge alder og helt upåvirket af den store interesse udefra.

Seneste artikler...