Raiola beder om Donnarumma-bud
Det italienske målmands-talent, Gianluigi Donnarumma, er blevet tilbudt til Real Madrid efter at det ikke er lykkedes at komme til enighed med hans nuværende klub, AC Milan, om en kontraktforlængelse.
Den 18-årige målmand har imponeret alt og alle og har kontraktudløb næste sommer og det har hans agent, Mino Raiola, udnyttet til at sende tilbud til klubber som Real Madrid og Manchester United om at hente ham.
Real Madrid har ellers gennem flere år været på kant med den polemiske spilleragent, men i forbindelse med forhandlingerne om Paul Pogba, som dog siden endte i Manchester United, forbedredes forholdet mellem parterne og der er derfor ikke længere problemer med at indgå i handler, hvor Raiola fungerer som agent for spilleren.
Real Madrid er ikke afvisende over for at hente Donnarumma, men man synes indstillet på at vente et år med at hente ham, med mindre Donnarumma selv gør sit til at gennemtrumfe et skifte med det samme.
