Ronaldo hædret med Onze de Oro-pris
Ronaldo er blevet hædret med Onze de Oro-prisen, som årets spiller af fransk fodboldmagasin.
Real Madrid portugisiske verdensstjerne er vant til at vinde individuelle priser på samlebånd og nu kan portugiseren føje endnu et eksemplar til samlingen. Således er Ronaldo af det franske fodboldmagasin, Onze Mundial, blevet kåret til årets spiller og hædret med Onze de Oro-prisen som beviset herpå.
Ronaldo spillede en fremragende sæson, hvor særligt portugiserens afslutning på sæsonen, med ti mål i knockoutfasen i Champions Leauge, står klar i erindringen om verdensstjernens formidable individuelle sæson.
Portugiseren modtog 36,17% af stemmerne, Messi 17,28% af stemmerne og Griezmann 10,57% af stemmerne. I lighed med Zidane, som modtog prisen for årets træner, står Ronaldo også stærkt i feltet af kandidater til såvel Ballon d'Or som The Best, som uddeles i januar måned.
