Valverde har tilbud fra LaLiga-klubber

Real Madrids uruguayanske stortalent, Federico Valverde, har netop overstået U20-VM i Sydkorea, hvor han blev kåret til turneringens næstbedste spiller.

Den 19-årige spiller nåede 30 kampe og 3 mål for Castilla-mandskabet i den forgangne sæson, men alligevel har han nået at gøre opmærksom på sit talent, for ifølge spanske AS skal to klubber fra den øvre ende af LaLiga være interesserede i at leje ham til den kommende sæson.

Real Madrid købte spilleren i Peñarol inden han var fyldt 18 år, men det gjorde han den 22. juli sidste år og herefter ankom han til den spanske hovedstad som et led i klubbens strategi om at hente de største talenter i verden, akkurat som man har gjort det med brasilianerne Vinicius og Augusto, som også blev hentet før deres 18 års fødselsdag, men først er kommet til klubben efterfølgende.

Federico Valverde fik en lidt uheldig hovedrolle i kampen mod Portugal, hvor han efter en scoring satte sine fingre op til øjnene og gjorde dem skæve, hvilket blev tolket som en racistisk gestus og det fik værtslandet Sydkorea til at klage til FIFA, som dog pure afviste sagen.

Federico Valverde har da også selv afvist beskyldningerne om racisme og sagt, at det er en måde at fejre scoringerne på, som de har brugt i lang tid og som blot tilkendegiver, at de er vanvittigt glade over at have scoret et mål.

Seneste artikler...