Dopingskandalen ruller i Brasilien
Fortrolige dokumenter fra den brasilianske dopingkontrol, som Sportsministeriet har fået overdraget, indeholder angiveligt Roberto Carlos´ navn sammen med i alt 7 fodboldstjerner, som alle skal være blevet behandlet med forbudte midler.
Det er den tyske TV-station ARD, som har oprullet den potentielle skandale i brasiliansk fodbold ved at udgive sig for et agentbureau, som søgte præstationsfremmende midler til deres spillere hos den brasilianske læge Julio Cesar Alves, som i samtalen med tyskerne siger.
- Roberto Carlos kom første gang i min konsultation som 15-årig.
Journalisterne hos ARD er også kommet i besiddelse af billeder af dokumentation, som viser at Roberto Carlos i 2002 blev undersøgt af den brasilianske dopingkontrol, men denne undersøgelse blev siden hen af uforklarlige grunde skrinlagt.
Undersøgeren fra den gang afviste i første omgang overhovedet at kende til undersøgelsen, men da ARD kunne fremlægge dokumentation med hans underskrift blev forklaringen ændret til, at han ikke huskede sagen og derfor ikke kan redegøre for, hvorfor den aldrig blev afsluttet.
I sagen optræder også den brasilanske atlet, Eliane Pereira, som blev kendt skyldig i dopingmisbrug i 2011 og hun erkender at have konsulteret Julio Cesar Alves, hvor hun flere gange stødte på ”et stort idol fra det brasilianske landshold.
