Kritik af Florentino Pérez under Corazón Classic Match
Søndagens Corazón Classic Match kamp mellem Real Madrids og AS Romas veteraner bød på kritik af Florentino Pérez.
Et stort banner – som dog hurtigt blev pillet ned af Real Madrids sikkerhedsfolk – kritiserede, at man nu må flytte en række medlemmers pladser bag målet i den sydlige del af stadion for at gøre plads til Grada de Animación, som hidtil har holdt til på 3. og 4. tribunerække.
På banneret stod ”Florentino y sus enchufados maltratan los socios abonados”, hvilket bedst kan oversættes med ”Florentino og hans kumpaner behandler klubbens betalende medlemmer dårligt”.
Real Madrid har i den forgangne uge indledt arbejdet med at udbygge tribuneområdet bag målet, så der bliver plads til mere end 2000 medlemmer af Grada de Animación.
