Morata-agent til møde på Estadio Santiago Bernabéu

Álvaro Moratas agent, Juanma López, ankom her til eftermiddag kl. 16.30 til et møde på Estadio Santiago Bernabéu, hvor han ifølge spansk presse skulle forsøge få en afklaring på angriberens transfer-situation og sikre, at skiftet til Manchester United kan gennemføres og helst inden han skal giftes i Venedig på fredag.

Ifølge engelsk presse skal der være opnået enighed mellem Morata og Manchester United og nu mangler klubberne kun at blive enige om prisen, hvor Real Madrid forlanger 90 millioner € og henviser til, at spanieren var næstmest scorende Real Madrid-spiller i forgangne sæson med 20 mål, samt at han også står højt på ønskesedlen hos Chelsea og Paris SG.

Samtidig skal Real Madrid have kendskab til Moratas ønske om at skifte og i den spanske hovedstad har man en lang tradition for ikke at stå i vejen for spillere, som ønsker at være andetsteds og derfor vil man givetvis hen ad vejen være forhandlingsvillige uden dog at ty til hastværk.

Seneste artikler...