Palco 23: Raúl får plads i den øverste ledelse

Ifølge spanske Palco 23 har Raúl nu fået vished for, hvilken post han skal bestride, når han officielt vender tilbage til Real Madrid.

Der har tidligere været spekuleret i en post som ansvarlig for La Fábrica, hvilket gik meget godt i tråd med Víctor Fernández´ fratræden i sidste uge, men Palco 23 mener at vide, at Raúl i stedet skal fungere som José Ángel Sánchez´ betroede medarbejder i den øverste ledelse.

Dermed får Raúl lejlighed til at lære opgaverne fra en af fagets dygtigste folk, idet José Ángel Sánchez er dybt respekteret i Fodbold-Europa, hvor han tidligere har været meldt på vej til en lignende stilling i Manchester United, men han bliver tilsyneladende i Real Madrid, hvor han da også er en af de absolut mest magtfulde folk i ledelsen.

Seneste artikler...