Spansk presse: Real Madrid vil ikke have "festaben" Verratti
Marco Verratti meldes på vej væk fra Paris SG og netop nu meldes Barcelona at være varmeste bud som ny arbejdsgiver og i Catalonien kan de sove trygt i forhold til et eventuelt mod-bud fra Real Madrid på den italienske midtbanespiller.
Ifølge spansk presse har Real Madrid nemlig et omfattende materiale om Marco Verratti, hvor man nok kan læse at han er en fremragende fodboldspiller, men så sandelig også, at han er en gedigen festabe, som angiveligt skal kende diverse diskoteker lige så godt som træningsanlæggene og derfor har Real Madrid allerede for mange år siden besluttet, at man ikke vil købe ham.
Han skal blandt andet være fast gæst på Ibiza-Formentera, så snart chancen byder sig og her skal han angiveligt ikke holde igen med de kulørte drinks og de eksotiske danse til de lyse morgentimer.
