Interview med Florentino Pérez 1/4

Florentino Pérez blev i går officielt indsat som præsident for en ny 4-årig periode og i den forbindelse blev han efterfølgende interviewet hos spanske Marca og det har Madridista.dk valgt at oversætte i sin fulde længde, fordi der er masser af nyttig baggrundsviden at hente.

Vi deler det op i fire afsnit og det første kommer her:

I år 2000 blev du udnævnt som præsident for Real Madrid og 17 år efter har du genvundet valget, denne gang uden at skulle til stemmeurnerne.....

- For 17 år siden stillede jeg op til valget og blev valgt til Real Madrid-præsident. Det er et helt liv, som de siger i sangen. I de 17 år har Real Madrid udviklet sig og det har samfundet også.

Hvad husker du som det vigtigste fra de 17 år?

- Det vigtigste er at jeg stillede op, fordi Real Madrids økonomiske situation ikke var god og vi kunne miste det privilegium, at vi har nogle medlemmer, som ønsker at være ejere af vores klub. Mit vigtigste bidrag har været at sikre, at Real Madrid fortsat tilhører medlemmerne.

Hvordan klarede du at stoppe dette økonomiske uvejr?

- For at gøre det, genopfandt vi Santiago Bernabéus model. Når du køber store spillere, kommer der store indtægter, som gør at du kan fortsætte med at købe. Det var en økonomisk/sportslig læring, som Santiago Bernabéu lærte os i 50erne. Og det bar frugt. Fra at tabe penge, begyndte vi at tjene penge, at få en stabil økonomi og derefter sportslig stabilitet. Vi har opnået at være den sportsklub, som tjente flest penge gennem flere år. Nu er vi i gang med at perfektionere systemet, for der er klubber med stor økonomisk magt, som ikke var der før. Deres ejere har utroligt mange penge. Vi er nødt til at arbejde med forestillingen, for at klubben fortsat skal tilhøre medlemmerne. Sådan har det været i 115 år og vi ønsker at det skal være sådan i lang tid. Der åbner sig perspektiver i en digital verden, hvor vi har lagt mange forventninger til at klubben fortsat dominerer på det økonomiske område og konsoliderer det sportslige projekt, som vi ændrede og forbedrede til det vi ønskede fra starten, i 2000.

Hvor længe er Florentino Pérez præsident?

- Helt sikkert så længe medlemmerne ønsker det og så længe, jeg har kræfter til det.

Er der et prioriteret mål på bordet?

- Fodboldverdenen er igen blevet meget mere konkurrencepræget og svær. Nu er man nødt til at gå til det sportslige projekt på en anden måde. Det har altid været de største spillere i verden, spanierne og La Cantera. Nu har vi perfektioneret det, vi er fortsat opmærksomme på de unge spillere i hele verden. Vi har gang i et stort projekt, som vil sikre fremtiden.

Man siger, at der ikke var nogen sportslig model....

- Den sportslige model er den, som Santiago Bernabéu og Di Stéfano viste os og det er det, som har givet Real Madrid muligheden for at blive legendarisk, og det vil sige de bedste spillere og La Cantera. Hvad var min målsætning? At tilslutte mig det, for i 2000 var der ikke penge til at foretage disse indkøb. Det lærte han os og jeg havde drømmen om at kunne give det med styring af penge og handlinger.

Du snakker om Santiago Bernabéu med beundring, med sammenligning....

- Santiago Bernabéu efterlod os en mytisk klub, som Real Madrid er. Forbedre det? Man kan uddybe modellen, men takket være denne måde at gøre tingene på, kan vi fortsat skabe historie. Ind i mellem hører jeg det med, at Florentino Pérez er god til det økonomiske, men ikke det sportslige. Det er absurd, for ligningen med det økonomisk/sportslige er det samme. Store spillere, store indtægter. Det vi gør i dag er at tilpasse modellen til tiden.

Og for nylig er temaet Cristiano Ronaldo dukket op med hans utilfredshed med den situation, han gennemlever. Er der en løsning?

- Jeg skal snakke med ham på et tidspunkt. Jeg har endnu ikke snakket med ham. Vi ønsker ikke at forstyrre hans landsholds-samling. Jeg ved ikke mere end hvad forskellige har skrevet. Jeg tror, at det værste har ramt Cristiano Ronaldo og i det er jeg enig med ham. Nogle medier har skabt et billede af ham som en mere eller mindre kriminel og det er med en person med hans omdømme og professionelle ærlighed på alle planer og det er svært at forstå. Man har slet ikke overvejet muligheden for, at han kan være uskyldig.

Hvis man får bekræftet 100%, at han er skuffet og vred, hvordan vil klubben så reagere?

- Man kan snakke om alt i livet og ud fra en dialog kan man løse det. Jeg har altid haft rigtig gode snakke med Cristiano Ronaldo og vi må se, hvordan dette ender. For at ingen skal misforstå klubben og spilleren, vil jeg gerne slå fast, at vi opfylder vores skattemæssige forpligtelser og vi har stor tillid til, at han har haft alle intentioner om at opfylde sine skattemæssige forpligtelser. Jeg kender ikke problematikken i hans skatteindberetning, men vi har snakket med Baker-advokaterne og de kan fortælle os, at da han spillede i Premier League, var der en anden samfundsmæssig struktur for udviklingen af hans image-rettigheder, som er den samme, som vi har her. Spilleren har med sikkerhed aldrig skjult sine imagerettigheder og har opgivet sine indtægter. Der har ikke været noget at skjule. Jeg ved ikke hvorfra disse uenigheder opstår, men hvis de er der, så må domstolen eller Højesteret afgøre det, men herfra og så til at gøre ham til en kriminel, er ikke normalt. Nogle medier har ikke været på højde med omstændighederne.

Seneste artikler...